På grund af behovet for at fremstille våben dukkede hydraulisk drevne tøndeboremaskiner op allerede i det 15. århundrede. Efter at J. Watt fik patentet på den praktiske dampmaskine i 1769, blev cylinderens bearbejdningsnøjagtighed et nøglespørgsmål for dampmaskinen. I 1774 opfandt englænderen J. Wilkinson pistolløbsboremaskinen, som blev brugt til at bearbejde cylinderblokke til Watt-dampmaskinen året efter. I 1776 byggede han en mere nøjagtig cylinderboremaskine. Omkring 1880 begyndte produktionen af vandrette boremaskiner med for- og bagsøjler og borde i Tyskland. For at tilpasse sig behandlingen af ekstra store og ekstra tunge emner blev der udviklet en gulvboremaskine i 30'erne af det 20. århundrede. Med stigningen i mængden af fræsearbejde dukkede gulvboremøller op i 50'erne. I begyndelsen af det 20. århundrede var der på grund af udviklingen af ur- og instrumentfremstillingsindustrien behov for udstyr med en lille hulafstandsfejl, og koordinatboremaskiner dukkede op i Schweiz. For at forbedre positioneringsnøjagtigheden af boremaskiner er optiske læsehoveder eller digitale displayenheder blevet brugt i vid udstrækning. Nogle boremaskiner bruger også et digitalt kontrolsystem til at automatisere koordinering af positionerings- og bearbejdningsprocesser.